Handelsstandsforeningen havde forinden i en pressemeddelelse forklaret, at foreningens medlemmer i år har oplevet en omsætning på niveau med de tidligere år, men at der dog er enkelte, der har haft en betydelig tilbagegang, skriver Fyns Amts Avis.
Formanden for Rudkøbing Handelsstandsforening, Kim Behnfeld Jensen, ønsker ikke at kommentere mødet yderligere, men siger:
- Vi henholder os til pressemeddelelsen, og så ser vi frem til at afvikle det møde, som vi har planlagt sammen med kommunen.
Det har blandt andet skabt røre, at Lidl fik lov at åbne en butik på festivalpladsen, men der er dog enighed om, at Langelandsfestivallen er et aktiv for medlemmerne af Rudkøbing Handelsstandsforening.