August skal virkelig vise fremgang, hvis årets dagligvare-sommer skal lande på højde med sommeren 2014, skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.
Salget af fødevarer og andre dagligvarer steg ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik med 1,5 pct. i danskernes foretrukne feriemåned sammenlignet med juli 2014 - når man renser tallene for prisudviklingen.
Det var imidlertid ikke helt nok til at rette op på et billede af en temmelig sløj sommer.