Manden stjal ifølge Herning Folkeblad en bærbar computer og flygtede derefter ud af varehuset.
Han løb tværs over Silkeborgvej med flere Bilka-ansatte efter sig, og derefter løb han ind i Jysk på Absalonsvej, hvor han endelig blev stoppet efter et mindre slagsmål.
- Han tog halsgreb og langede ud efter en af personalet, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Politiet forventer, at den 35-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
Han har også en reststraf fra en tidligere dom.