Ordningerne truer Arla, skriver Jyllands-Posten. Arla Foods er et andelsselskab ejet af mælkeproducenter i en række lande. Hos Arla får alle andelshavere samme afregningspris for mælken, hvorfor Arla ikke kan håndtere de nationale støtteordninger. Coop og ICA i Sverige har henvendt sig til Arla for at få selskabet til at deltage i ordningerne til støtte for landmændene, men Arla har afvist at deltage. - Vores principper og selskabsform gør det umuligt at levere forskellig mælkepris i forskellige lande, siger Jan Toft Nørgaard, næstformand i Arlas bestyrelse.