Butikken skal være en kombination af Søstrene Grene og Tiger med alt fra praktiske skriveredskaber til pyntegenstande, skriver Sydkysten Syd.
Indehaver af Pulzen, Kenneth Schwaner-Hansen, fortæller, at der er ret stor forskel på de varer, man finder i henholdsvis Søstrene Grene og Tiger.
Han tilføjer, at de begge sælger lavprisprodukter, men Søstrene Grene har mest pyntegenstande, hvorimod Tiger har mere praktiske ting.
Kenneth Schwaner-Hansen vil hæve kvalitetsstandarden for lavprisprodukter.
Derudover skal butikken forny sit sortiment jævnligt for at opretholde kundestrømmen, tilføjer han.