23948sdkhjf

Nyt om navne: Kopenhagen Fur får ny topchef

Torben Nielsen har efter aftale med andelsselskabets bestyrelse valgt at fratræde med virkning pr. 31. oktober 2015.
Administrerende direktør i Kopenhagen Fur, Torben Nielsen, har været administrerende direktør i Kopenhagen Fur siden 1993.

Nu siger han farvel og overlader posten til viceadministrerende direktør Kenneth Loberg.

Allerede i marts 2015 blev vagtskiftet i Kopenhagen Fur forberedt og meldt ud, og når det endelige ledelsesskifte nu er fastlagt til udgangen af oktober, er det udtryk for dels et ønske om, at væsentlige aktuelle beslutninger med strategisk betydning for virksomhedens langsigtede virke mest hensigtsmæssigt sker med den fremtidige ledelse i funktion, og dels et udtryk for hensyn til Torben Nielsens fortsatte efterbehandling af leukemi. Endvidere sker skiftet således sammenfaldende med virksomhedens regnskabsår, skriver Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

Torben Nielsen vil dog i det kommende år stå til rådighed for såvel direktion som bestyrelse.

- Bestyrelsen beklager meget Torbens beslutning, men den må vi have fuld respekt for set i lyset af den betydelige arbejdsindsats og det engagement, som stillingen kræver. Og Torben har desværre vurderet, at hans nuværende situation ikke giver mulighed for fuldt ud at leve op til disse krav, siger Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Fur.

Kenneth Loberg er uddannet ingeniør og MBA og har tidligere været CEO i Skako Lift A/S samt i WinGroup/Windoor.

Siden 2010 har Kenneth været først salgsdirektør og siden også ansvarlig for Marketing og Business Development i Kopenhagen Fur.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094