3. oktober males Danmark lyserødt
Flere end 2.000 frivillige og 5.000 erhvervsdrivende vil den 3. oktober invitere til Lyserød Lørdag.
Bag kampagnen er Kræftens Bekæmpelse.
- Aktiviteten handler om fællesskab, sammenhold og indsamling, siger projektleder Iben Ammentorp Bentzen fra Kræftens Bekæmpelse.
Lyserød Lørdag blev afholdt første gang i 2008, og i 2014 deltog 160 byer, næsten 2.000 frivillige og 4.500 erhvervsdrivende, og sammen formåede de at indsamle 4,1 millioner kroner til kampen mod brystkræft.