Føtex i Fredericia rullede løberen ud på rekordtid
Den røde løber blev rullet ud et par minutter efter åbningstid.
- Det viser bare, hvor travlt vi har haft, siger varehuschef Henrik Mogensen.
Ombygningen har kun taget fire uger, og det er koncernens rekord.
- Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har fået god hjælp fra vores kolleger i andre varehuse, siger Henrik Mogensen.
Butikken har blandt andet fået selvscanningskasser og MobilePay, som kunderne har efterspurgt.