Der er tale om Rema 1000, der dermed øger konkurrencen om kunderne, fortæller JydskeVestkysten.
Varehuschef i Kvickly Jens Iversen vurderer dog, at Rema 1000's flytning til Vestergade ikke vil skade forretningen.
Der er nemlig ikke tale om, at der kommer et nyt supermarked til byen, men blot at et eksisterende supermarked i byen skifter adresse, siger han.
Kvickly i Grindsted har netop lanceret en bestil hjemmefra-service.
- Tanken er, at kunderne kan se, hvad vi har - også efter børnene er lagt i seng - og bestille det hjemmefra til afhentning, siger Jens Iversen.