23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Telia henter 12.000 nye mobilkunder i Danmark

Den danske indtjening er fortsat under pres i Telia, selvom selskabet kaprer nye mobilkunder.

Teleselskabet Telia fik 12.000 nye mobilkunder i tredje kvartal på det danske marked, der fortsat er stærkt konkurrencepræget.

Det fremgår af regnskabet fra svensk-finske TeliaSonera, som er offentliggjort tirsdag morgen.

Telia Danmark havde ved udgangen af tredje kvartal 1.636.000 mobilkunder, 118.000 fastnetkunder, 129.000 bredbåndskunder og 26.000 tv-kunder.

Telia fik også 8000 flere bredbåndskunder i Danmark og 3000 flere tv-kunder.

Mens selvom der kom flere kunder i butikken, faldt omsætningen på det danske marked med fem millioner kroner svenske kroner til knap 1,5 milliarder svenske kroner. I danske kroner var der tale om et fald på 2,5 procent.

Selskabet skriver i regnskabet, at serviceindtægterne faldt med 4,5 procent i kvartalet som følge af et "fortsat pres på den gennemsnitlige indtjening per kunde i forbrugersegmentet såvel som lavere samtrafik- og roamingindtægter".

Telias driftsindtjening eksklusive engangsposter blev dog løftet med syv millioner svenske kroner til 211 millioner svenske kroner.

Men indtjeningen halter i Danmark, konkluderer koncernchef Johan Dennelind hos TeliaSonera, som for nylig fik nej til et fornuftsægteskab med Telenor i Danmark, der blandt andet skulle mindske omkostningerne for de to selskaber.

- I begyndelsen af september informerede vi om, at vi har afbrudt vores arbejde med den foreslåede sammenlægning med Telenor i Danmark, da parterne ikke kunne blive enige med EU-Kommissionen om vilkårene for en sammenlægning.

- Vores opfattelse er stadig, at indtjeningen er utilstrækkelig, og vi fortsætter med at søge andre måder at forbedre lønsomheden i vores danske virksomhed, siger Johan Dennelind i regnskabet.

Hvis man ser på hele TeliaSonera-gruppen, var der en negativ overraskelse i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, da selskabet måtte nedjustere forventningerne til hele årets resultat.

Det skyldes primært udfordringer i Centralasien og særligt Kasakhstan. TeliaSonera regner nu med, at selskabets driftsoverskud eksklusive køb og salg vil blive "noget lavere" end i 2014.

TeliaSonera opnåede i tredje kvartal et driftsoverskud før særlige poster på 9,7 milliarder svenske kroner.

Det var en fremgang på omkring 300 millioner svenske kroner i forhold til samme periode året før.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04