Elektronikproducenten Bang & Olufsen meddelte torsdag, at man har modtaget henvendelser om et potentielt købstilbud på hele eller dele af virksomheden, skriver Berlingske.
Det vides endnu ikke, hvem de mulige købere er.
Ifølge Kresten Schulz Jørgensen, der er administrerende direktør i Lead Agency, er B&O's brand det mest værdifulde ved virksomheden.
- Hvis du ser på for eksempel Coca Cola, er 95 pct. af aktiens værdi goodwill. Det er det samme med B&O. Det er ikke funktionaliteten, men historien og det immaterielle, der er noget værd i selskabet, siger han.