23948sdkhjf

Black Friday løftede detailomsætningen i november

Detailhandlen i november var 0,2 procent større end i oktober. Det skyldtes blandt andet Black Friday.
Ikke overraskende var der fremgang i detailhandlen i november, hvor Black Friday var med til at sætte sving i kasseapparaterne.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var omsætningen i november 0,2 procent højere end måneden før, når man korrigerer for sæson.

Dermed nåede detailhandlen sit højeste niveau siden april 2011.

Kigger man på, hvilke varegrupper, der særligt er gået fremad, er det beklædning og forbrugsvarer som elektronik, hvilket indikerer at mange nok har benyttet Black Friday på at købe julegaverne i god tid med en god rabat.

Spørgsmålet er så, om det vil smitte negativt af på butikkernes omsætning i december.

- Det kan betyde, at detailsalget i december vil kunne skuffe lidt, når det offentliggøres, fordi en større del af julehandlen nu foretages på baggrund af novembertilbuddene, vurderer Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063