HK vil tage en snak med Dansk Supermarked efter sagen om 17-årige Mohamad Al Jawerheri, der blev fyret fra Bilka efter en række udtalelser om islam på Facebook.
Det skriver Berlingske.
Ifølge Jeanette Hahnemann, der er faglig sekretær i HK Handel, er målet at få af-klaret, hvordan man håndterer lignende sager fremover.
Hvis debatter kan være fyringsgrund, bør arbejdsgiveren gøre det klart allerede ved ansættelsen, siger Jeanette Hahnemann.
Dansk Supermarked er i gang med en intern undersøgelse af sagen, oplyser pressechef Mads Hvitved Grand.