23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kunder finder dårlig frugt i supermarkedet

Yougov har for Metroxpress spurgt danskerne, hvordan de oplever supermarkedernes frugt og grøntafdelinger.

Fire ud af ti kunder i et supermarked har inden for en den seneste uge fundet muggen eller rådden frugt og grønt i et supermarked, viser undersøgelsen ifølge Metroxpress.

Næsten hver anden har fundet noget, der var slattent eller runken.

- Det virker som nogle høje tal. Frugt-og grøntafdelingen sender et signal om hele butikken, og det skal ikke se alt for grelt ud, før kunderne finder et andet sted at handle, siger Henning Bahr, ekspert i detailhandel og direktør for Retail Institute Scandinavia, til avisen.

Metroxpress tog rundt i syv supermarkeder og fandt dårlige gulerødder i DøgnNetto, flere mugne og rådne varer i Føtex, mens oplevelserne i Rema 1000 og SuperBrugsen var gode.

Yougovs undersøgelse for Metroxpress:

1. Er du inden for den seneste uge stødt på rådden eller muggen frugt og grønt i et eller flere af de supermarkeder, du har handlet i? Ja: 40 procent Nej: 56 procent Ved ikke: 3 procent

2. Er du inden for den seneste uge stødt på slatten og runken frugt og grønt, som efter din vurdering burde være kasseret, i et eller flere af de supermarkeder, du har handlet i? Ja: 47 procent Nej: 49 procent Ved ikke: 4 procent.

1007 personer har deltaget i undersøgelsen 8-10. januar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03