Lørdag åbnede Fakta på Jegstrupvej i Viborg igen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Tirsdag så en kunde noget, han mente var en mus i Fakta, og butikschef Thomas Nielsen lukkede butikken og fik fat på Fødevarestyrelsen, skadedyrsbekæmpelse med mere.
Torsdag fanger rottehunden Snoop endelig en rotte, og så skal butikken desinficeres, og der skal nye varer på hylderne, inden butikken kan åbne igen lørdag.
Butikschefen mener, at butikken har mistet en halv million kroner i omsætning.