23948sdkhjf

Optiker-undersøgelser redder liv

På mindre end et år har landets to største optikerkæder afsløret hundredvis af meget alvorlige øjenlidelser.
Det er Louis Nielsen og Profiloptik, der har indført de avancerede øjentjek ved hjælp at såkaldte fundus-kameraer og apparater, der måler tryk. Maskinerne har allerede reddet liv.

Det skriver DR Sjælland.

Til sammen har de to optikerkæder registreret langt over 2000 tilfælde af ellers uopdagede øjenlidelser. Også meget alvorlige lidelser. Profiloptik har noteret knap 100 tilfælde af "livstruende lidelser".

- Vi har reddet ni menneskers liv ved det her. De havde risikeret at dø af den sygdom vi fandt i deres øjne. Derudover har vi reddet synet på 70 mennesker, fortæller administrerende for Louis Nielsen, Mads Nygaard.

Danske Øjenlægers Organisation frygter, at de mange henvendelser fra bekymrede borgere, der er blevet tjekket hos optikeren, kan føre til længere ventelister.

Sundhedsstyrelsen har ingen indvendinger mod optikernes nye øjenundersøgelser.

Landets øjenlæger, som var imod i starten, er nu klar til at samarbejde - for at sikre, at ingen alvorlige lidelser bliver overset og for at undgå at for mange unødigt henvises til øjenklinikkerne - hvor ventetiden i forvejen er meget lang, skriver DR Sjælland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11