En ny investor betyder, at butikscentret ud til Frederikssundsvej i Ølstykke igen er i spil. Planerne strandede ellers for to år siden, da virksomheden bag projektet gik konkurs, skriver Lokalavisen Egedal.
Det er BBByg A/S, der har meldt sig som investor, og planen er at åbne en Jysk, en THansen og en Jem & Fix i centret.
- Mor går i Jysk, far går i THansen og så mødes de i Jem og Fix. Det er jo konceptet. Jeg glæder mig meget over, at vi får gang i projektet, og også at der er fundet en løsning, siger formand for Planudvalget i Egedal Kommune, Ib Sørensen fra Socialdemokratiet.