I år er det 80 år siden, at daværende kronprinsesse Ingrid og kronprins Frederik tog Gråsten Slot i brug som sommerresidens, og det vil byens handelsstandsforening fejre, skriver JydskeVestkysten Sønderborg.
Der arbejdes i øjeblikket på at arrangere koncert, festgudstjeneste, særudstilling og en jubilæumsbog.
- Det er en god mulighed for at profilere Gråsten. Vi skal gøre en ekstra indsats for at gøre Gråsten til træfpunkt i juli og august, siger formand for Graasten Handelsstandsforening, Gunnar Hattesen.