23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Telia får flere kunder men lavere omsætning i Danmark

Der kom flere danske kunder til Telia i de sidste tre måneder af 2015. Men samtidig falder omsætningen.

Teleselskabet Telia fik 8000 nye kunder i Danmark i det sidste kvartal af 2015.

Det fremgår af regnskabet fra svensk-finske TeliaSonera, som er offentliggjort fredag morgen ifølge Ritzau Finans.

Samlet steg antallet af danske abonnenter med 63.000 i 2015. Telia i Danmark har nu over 1,6 millioner mobilkunder, 114.000 med fastnettelefon, mens 163.000 kunder enten har tv- eller bredbåndsforbindelse gennem selskabet.

På trods af fremgangen på kundesiden fortsætter teleselskabets omsætning i Danmark med at falde. Omsætningen i fjerde kvartal faldt 0,7 procent til 1,56 milliarder svenske kroner i forhold til fjerde kvartal året før.

Også i tredje kvartal fik Telia flere kunder i Danmark, mens omsætningen faldt.

Samlet levede koncernen TeliaSonera op til forventningerne i fjerde kvartal 2015.

Omsætningen landede samlet på 22,7 milliarder svenske kroner, mens forventningerne blandt analytikerne lå en spids under - nemlig på 22,2 milliarder kroner ifølge estimater fra Bloomberg News.

Driftsresultatet steg med 11 procent til 6,5 milliarder svenske kroner mod 5,9 milliarder svenske kroner i det tilsvarende kvartal 2014.

Telia fik i 2015 nej til et fornuftsægteskab med Telenor i Danmark, som skulle mindske omkostningerne for de to selskaber.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|instance-web01