Selskabet VirnetX har vundet en sag imod Apple ved en domstol i USA og dermed fået ret i at elektronikgiganten med vilje har brugt teknologi, som VirnetX har patent på, skriver nyhederne.tv2.dk.
Det drejer sig om sikkerhedsteknologi, der er blevet brugt i programmerne Facetime og iMessage.
Bøden lyder på 625 millioner dollar, eller godt 4,2 milliarder kroner, og det er mere end de 532 millioner dollar, som VirnetX oprindeligt havde søgt om. Retten afgjorde, at bøden skulle sættes op, fordi Apple har overtrådt lovgivningen med forsæt.