I slutningen af marts skal der være modeshow i Odder. Det er tøjbutikken Anna & Søs der for anden gang står bag satsningen, der ud over selve showet også indeholder musik, sang, show, stort afterparty, goodiebags og overraskelser, skriver butikken i en pressemeddelelse.
- Vi mærker en stigende interesse for ekstraordinære oplevelser i stedet for blot helt almindelig shopping. Vores kunder vil noget mere og det vil vi også, siger initiativtager Anna Jensen.
- sidste år var billetterne revet væk på kun 30 minutter og vi har allerede nu daglige billet-forespørgsler og det endda på trods af, at vi nærmest intet har afsløret omkring aftenens program og indhold, siger hun.