I Frederiksværk har Din Tøjmand indgivet konkursbegæring efter et skattekrav, som virksomheden ikke kunne blive enige med Skat om en ordning på, skriver Frederiksværk Ugeblad.
Det får dog ingen betydning for kunderne, for butikken fortsætter under samme navn men med en anden selskabsform.
- Vi rekonstruerer firmaet om kort tid og kører videre som normalt - bare i en ny selskabsform, fortæller Villy Petersen.
Villy Petersen oplyser til avisen, at der - udover Skat - ikke er nogen, der lider skade ved konkursen.