23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nethandelsvaner varierer mellem landsdelene

Nordjyder e-handler eksempelvis via pc’en. Østjyderne og fynboerne bruger mobilen.

Der er store forskelle på, hvordan danskerne e-handler. Mens nordjyderne bruger deres pc, vælger østjyder og fynboer at bruge deres smartphone.

Det viser en undersøgelse, som Eniro Danmark har foretaget gennem Epinion blandt flere end 2.000 danskere.

Københavnerne er flittigst, når det kommer til at købe dagligvarer på nettet, mens nordjyderne foretrækker at købe produkter inden for pleje, sundhed og elektronik, når de handler på nettet.

Ifølge tal fra Dansk Erhverv købte danskerne i 2015 varer og services på internettet for mere end 90 mia. kr., og det tal spås til at runde de 100 mia. kr. i indeværende år.

Fakta fra undersøgelsen:

- Østjylland og Nordjylland er de landsdele, hvor den største andel af befolkningen foretrækker at

købe pleje- og sundhedsprodukter på internettet. Det gør 17 pct.

- Hovedstaden er den landsdel, hvor flest har prøvet at købe dagligvarer på nettet. Det har 24 pct.

prøvet mod 17 pct. på landsplan.

- I Øst-, Vest- og Sydsjælland og Bornholm foretrækker 46 pct. at købe elektronikprodukter på

internettet, hvilket er rekord på landsplan.

- 87 pct. af danskerne i alle landsdele bruger typisk en computer, når de køber et produkt på

internettet, 30 pct. en tablet og 21 pct. en mobiltelefon.

- Vestjylland er den landsdel, hvor den største andel af befolkningen bruger en tablet til at handle på

internettet. Det gælder for 33 pct. af vestjyderne.

- Østjylland er den landsdel, hvor den største andel af befolkningen bruger en mobiltelefon til at

handle på internettet. Det gælder for 24 pct. af østjyderne.

- Nordjyderne er mest åbne over for håndkøbsmedicin på nettet. 11 pct. har prøvet det, mens 52

godt kunne forestille sig at prøve det. På landsplan har 10 pct. købt håndkøbsmedicin på nettet, og

43 pct. kunne forestille sig at prøve det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|