Når barnet er sygt og sidder godt i sin autostol, kan det være en fordel, at man kan hente medicinen uden at skulle have barnet ud af stolen.
Nogle gange er det også lettere for handicappede, hvis de ikke behøver komme helt ind på apoteket for at hente medicin.
Disse tanker har ifølge Salling Avis fået Løve Apoteket i Skive til at åbne et drive-in apotek.
- Det er en rigtig god løsning, som vi udelukkende har fået positiv respons på, siger Lars Andersen, ejer af Løve Apoteket Skive.