Posthuset på Rossensgade i Bjerringsbro skal rives ned, og derefter begynder Rema 1000 at bygge en butik, skriver Midtjyllands Avis.
Butikken skal være 1230 kvadratmeter stor og have 57 parkeringspladser.
- Det hele har taget noget længere end forventet, idet der har været nogle arkitektoniske ændringer, der skulle på plads. Det er de kommet, ligesom de ting, der skulle ændres i forbindelse med at få en ændring af lokalplanen på plads, er blevet det, siger udviklingschef i Rema 1000, Stefan Sørensen.