23948sdkhjf

Bolia kandiderer til butiksbranchens Oscar

Designkæden er nomineret for kunsten at skabe en helhed på tværs af salgskanaler.
Den Jysk-ejede designmøbelkæde Bolia, som har 37 butikker i Skandinavien, Holland og Tyskland, kandiderer nu til at få en af detailhandlens største hædersbeviser.

Bolia.com er nomineret til brancheprisen World Retail Award, som blev indstiftet i 2007.

Når priserne overrækkes 14. maj i Dubai, er Bolia.com nomineret i kategorien Best Cross Channel Consumer Experience for at mestre den disciplin at lade webbutik og fysisk butik fremstå som en samlet helhedsoplevelse for kunden.

- Vi er stolte af, at vi markerer os i netop denne kategori blandt verdens bedste retail-brands. Hos Bolia har vi i en lang årrække arbejdet strategisk og kreativt med omnichannel-løsninger. Vi gør vores bedste for, at vores kunder får en inspirerende og positiv oplevelse hos os, uanset om det er i vores fysiske butikker, vores webshop eller på vores sociale platforme, siger Lars Lyse Hansen, adm. direktør for Bolia-kæden.

Bolia.com var også nomineret til en World Retail Award i 2012. Her var kæden nomineret til prisen i kategorien Retail Innovation. Den gik til supermarkedskoncernen Tesco.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093