23948sdkhjf

Kommunens opførsel vækker undren

Hvordan kan oplandet vokse med 1000 personer, når der ikke er bygget til med nye ejendomme?
Oplandet for mulige discountbutikker ved Almindings Runddel på Bornholm er vokset med knap 1.000 indbyggere. Derfor mener regionskommunen, at der kan være grundlag for at give Rema 1000 lov til at anlægge en butik ved runddelen, skriver Bornholms Tidende.

Det forstår ejendomsmægler Ole W. Kok-Hansen ikke, og han har taget kontakt til kommunen og udtrykt sin undren.

- Det er da underligt, hvordan man kan gå fra 2.100 til 3.050 indbyggere på halvandet år. Der er ikke bygget flere ejendomme eller flyttet flere folk til. Der er kommet lidt flere flygtninge, men det er den anden vej, så det fatter jeg ikke, siger Ole W. Kok-Hansen i en kommentar til sit høringssvar.

Ole Kok-Hansen kritiserer desuden, at der tilsyneladende er lavet lidt om på oplandet i forhold til den aktuelle udregning.

- Så kan man bare flytte det 200 meter hver vej, hver gang man skal bruge flere beboere. Hvis man skal sammenligne noget, må det være de samme områder, man sammenligner, bemærker han.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078