23948sdkhjf

Armani dropper pels for altid

Det italienske high-end brand Armani har valgt at stoppe helt med at bruge pels i sine kollektioner.
Det sker efter en dialog med dyrerettighedsgruppen Anima og koalitionen Fur Free Alliance, skriver Anima i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for at offentliggøre at Armani Group har forpligtet sig til at afskaffe brugen af pels i sine kollektioner. Teknologiske fremskridt har givet os mulighed for at have relevante alternativer til rådighed, som gør unødvendig og grusom behandling af dyr overflødig. Ved at forfølge den positive udvikling, som blev startet for længe side, tager min virksomhed nu et kæmpe skridt fremad, som afspejler vores holdning om at passe på miljøet og beskytte dyrene, siger designer Giorgio Armani.

- Armanis pelsfri politik tydeliggør at dyremishandling ikke har noget at gøre med luksusmode. Armani har været en trendsætter i modeverdenen i årtier og denne udmelding er et bevis på at fremtidens mode bygger på medfølelse og innovation. Vi kommer til at se mange flere modevirksomheder gøre det samme, udtaler kommunikationschef hos Anima, Thorbjørn Schiønning.

Sidste år valgte Hugo Boss at blive pelsfri og også firmaer som Tommy Hilfiger, Calvin Klein, Stella McCartney og herhjemme Bestseller har været pelsfri igennem lang tid, skriver Anima.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125