Brugsen klar med millionudvidelse
SuperBrugsen i Ørbæk vokser med 500 kvadratmeter.
Det svarer til 50 procents forøgelse af det nuværende butiksareal.
Ombygningen vil sætte fokus på forretningens slagter- og delikatesseafdeling.
- Vores omsætning i delikatesseafdelingen er steget mærkbart i flere år, og nu kniber det med pladsen. Den eksisterende slagter-og delikatesseafdeling bliver så indlemmet i det eksisterende butikslokale, for det er ingen hemmelighed, at der er brug for mere luft og bredere gange mellem reolerne. Det vil også give os mulighed for at gøre vores frugt-og grønt-afdeling mere indbydende, siger Ole Hansen, der har været uddeler på stedet igennem 21 år.