23948sdkhjf

ABC Lavpris investerer stort i uddannelse

Ansvaret skal uddelegeres i den midtjyske lavpriskæde, og derfor skal ledernes klædes på med uddannelse.
Med 13 butikker, en samlet omsætning meget tæt på 1,1 mia. kroner og en årlig vækst på 3 pct. oplever adm. direktør for ABC Lavpris, Ejvind Okholm, at han er nødt til at lægge mere ansvar ud i butikkernes ledelser.

Det kræver uddannelse og kommunikation, skriver Dansk Handelsblad.

– Selv om jeg befinder mig rigtigt godt ude i butikkerne, hvor jeg nyder at få en snak med kunderne, har jeg ikke længere tid til at besøge samtlige butikker hver dag. Derfor er det blevet tiltagende nødvendigt at give vores butiksbestyrer mere ansvar, siger Ejvind Okholm, der har været adm. direktør for den familieejede kæde siden 1993.

Den midtjyske kæde har altid uddannet salgsassistenter, og mange af kædens ledere – både i butikker og på hovedkontoret – er rekrutteret internt. Men al uddannelse har hidtil været sidemandsoplæring.

– Vores ledere har altid være dygtige til at drifte butikkerne, men vi ville gerne klæde dem bedre på til at lede. Derfor besluttede vi, at alle vores butiksbestyrer skulle igennem en lederuddannelse, siger Ejvind Okholm.

Læs mere på dhblad.dk: http://dhblad.dk/abc-investerer-million-... (kræver abonnement)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11