23948sdkhjf

Supermarkedsgiganter uenige om netstrategi

Coop satser på nethandel med fødevarer, mens Dansk Supermarked afviser samme strategi. Ekspert støtter Dansk Supermarked.
Giver det mening for de store danske supermarkedskæder at satse stort på salg af fødevarer på nettet? Ja siger Coop. Nej, siger Dansk Supermarked.

Det skriver Berlingske.

Tidligere på ugen sagde Dansk Supermarkeds topchef Per Bank, at vejen til vækst ikke inkluderer en satsning på salg af fødevarer på nettet for kæden. Torsdag lancerede Peter Høgsted fra Coop så en større offensiv, der betyder, at 9.000 dagligvarer bliver sat i handel på Coop.dk.

Ekspert i detailhandel Flemming Birch støtter Dansk Supermarked ud fra et rent økonomisk perspektiv.

- Hvis du spørger mig, hvem der har ret i, om det her er en god idé i Danmark på det marked, vi har lige nu, har Dansk Supermarked ret. Jeg kender ingen eksempler fra udlandet, hvor der er penge i det her. På den anden side har vi hele tiden i vores hus sagt, at hvis online-salg af fødevarer overhovedet skal have en fremtid i Danmark, skal en af de store gå helhjertet ind i det. Derfor kan det godt være, at det her kan gå hen og ændre spillet, siger Flemming Birch til Berlingske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189