Målet for det nye fordelskort, LokalFordele, er at få det udrullet til alle butikker i både Præstø, Vordingborg og Stege, skriver Sjællandske Næstved.
Kortet er en del af et loyalitetsprogram, og det skal sammen med en ny app og markedsføring på sociale medier styrke butikslivet i de tre købstæder.
- Handelslivet er udfordret af de omkringliggende byer. Derfor er det rart, at man kan tænke nye idéer, siger borgmester Knud Larsen fra Venstre.
Kommunen har investeret 45.000 kroner -cirka halvdelen af etableringsomkostningerne -i projektet. Resten skal findes via sponsorer.