Planlægningsudvalget har netop godkendt en lokalplan for Hørsholm, der tillader en butik med særlig pladskrævende varegrupper i en del af den bygning, hvor Carl Ras Engroscenter i dag holder til.
Det baner vejen for en Jem & Fix i byen, skriver sn.dk.
- Det er korrekt, at vi har planer om at etablere os i Kokkedal. Vi mener, der er kundebasis for en Jem & Fix. Vi har kigget meget, meget, længe for at lave en, og nu er vi så endt der, siger Svend Pedersen, administrerende direktør i Jem & Fix til Frederiksborg Amts Avis.