23948sdkhjf

Danskerne har ny verdensrekord i økologi-forbrug

Ifølge Danmarks Statistik voksede salget af økologiske varer med 12 procent fra 2014 til 2015.
Danske forbrugere shopper økologi som aldrig før.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser at salget af økologiske varer i danske supermarkeder er steget med 12 procent fra 2014 til 2015.

Det betyder at 8,4 procent af de varer, der sælges i den danske detailhandel er økologiske, og at Danmark hermed har verdensrekorden i andelen af økologisalg i detailhandlen.
Det fortæller Landbrug & Fødevarer i en en pressemeddelelse.

Det er især salget af økologisk frugt og grønt, der er steget kraftigt med 28 procent fra 2014 til 2015. En af årsagerne kan være at danske forbrugere i stigende grad foretrækker frugt og grønt, hvor der ikke er brugt pesticider i produktionen.

-I en forbrugeranalyse som Landbrug & Fødevarer offentliggjorde tidligere i år, svarede over halvdelen af de danskere der køber økologi, at de netop køber økologisk, fordi de gerne vil undgå sprøjterester i frugt og grøntsager, siger økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.

Men også salget af økologisk kød er steget markant fra 2014 til 2015 med 12 procent. Det skyldes, at flere supermarkeder over hele landet nu tilbyder et større udbud af økologisk kød, hvor det før kun var i de større byer forbrugerne kunne finde et sådant udvalg. Og forbrugernes voksende interesse for økologisk kød kan mærkes hos slagterierne, der lige nu mangler både økologisk svine- og oksekød.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064