Fra mandag d. 2. maj bliver det muligt at morgenhandle allerede fra klokken 8.00 hos ABC Lavpris i Vamdrup, skriver Vamdrup Ugeblad.
- Vi har tit oplevet, at rigtig mange kunder kommer til en lukket butik. Der er en del, der gerne lige vil have ordnet indkøbene, når de har afleveret børnene i skolen eller i børnehaven. Så det handler ganske enkelt om at opfylde kundernes behov, siger Allan Knudsen, der er butikschef.