23948sdkhjf

Dårligt vejr: Sommertøj sælger ikke

- Det er som om, at kunderne ikke mentalt har indstillet sig på, at det snart er sommer, siger butikschef.
Der er mere stille i butikken, end der plejer at være i begyndelsen af april, og indehaver af Huset Clara i Holstebro mener, at det er fordi, at folk ikke er begyndt at kigge sommertøj endnu, skriver Folkebladet Lemvig.

- Der kommer folk, der skal til konfirmation eller bryllup i løbet af de kommende måneder, men vi kan godt mærke, at folk ikke kommer ind, fordi de ser noget smart sommertøj i vinduet. Det er som om, at kunderne ikke mentalt har indstillet sig på, at det snart er sommer, siger Helle Jensen, der er butikschef i Huset Clara.

Forklaringen skal nok findes i vejret, der ikke ligefrem indbyder til spaghetti-stropper og shorts endnu.

Hos tøjbutikken Selected, hvor man sælger tøj til både herrer og damer, fortæller butikschef Mette Ovesen, at shorts allerede er på hylderne, men at der er solgt langt fra ligeså mange som andre år på samme tidspunkt.

- Der er mange, der kommer ind og ser på forårs- og sommertøj, men lige vil vente. Så vi kan godt bruge noget bedre vejr, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078