I Nørrelandscentret i Holstebro åbner snart en Rema 1000-butik skulder ved skulder ved en splinterny Aldi-butik, skriver Holstebro Onsdag.
Det er Aldis anden butik i byen og bliver Rema 1000's tredje butik.
- De to [Aldi]butikker ligger i hver sin ende af byen: Der er god plads til en butik i området ved Nørreland, hvor der er en stor koncentration af boliger, lyder begrundelsen for endnu en Aldi-butik i byen fra Søren Wahlgreen, der er ejendoms-og udviklingschef i Aldis danske afdeling.
- Det er da fedt, at vi kommer til at bo lige ved siden af Aldi. Det skaber trafik, og det er ikke let at sammenligne de to discountbutikker, fordi vi har vidt forskellige koncepter, siger Lars Pedersen, der er ansat som en selvstændig købmand i Rema 1000.