Det var en kæmpehåndsrækning, som borgerne i Sdr. Hygum gav byens købmandsbutik ved en fest lørdag den 16. april, skriver Ugeavisen Vejen-Brørup-Holsted.
Støttefesten indbragte 177.000 kroner, og midt under festen dukkede repræsentanter fra Powerpull.dk -Sdr. Hygum op med yderligere 75.000 kroner.
Modtager af beløbet var Alvin Lykke fra Butikforeningen.