23948sdkhjf

Danskerne bryder sig mindst om at handle i Aldi

MetroXpress har undersøgt, hvad danskerne synes om forskellige supermarkedskæder.
Mere end hver fjerde peger ifølge en ny undersøgelse på Aldi som det supermarked, som de mindst kan lide at handle i, fortæller MetroXpress København.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for MetroXpress.

- Jeg er overrasket over resultatet, og jeg kunne godt have en mistanke om, at folk, der har svaret, ikke har været i vores butikker. Vi forsøger at lave en attraktiv discountforretning med høj kvalitet til lave priser, siger Thomas Hedegaard Bang, der er vicedirektør i Aldi.

I den anden ende af listen ligger Kvickly som det supermarked, som danskerne bedst kan lide, men undersøgelsen afspejler ikke, hvor der er flest kunder, forklarer Lars Esbjerg, der er forsker i detailhandel på Aarhus Universitet.

- Det handler om, hvilke behov du skal have opfyldt. Handler du i Kvickly, får du nok en bedre oplevelse end i en discountkæde, fordi der er et større sortiment og noget som eksempelvis smagsprøver. Men behovet for at kunne handle billigt kan sagtens være større end det oplevelsesorienterede behov, siger Lars Esbjerg.
Læs mere om: Aldi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138