23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bergman Bog & idé ApS køber Bog & idé i Herlev

Virksomheden driver i forvejen flere Bog & Idé-forretninger.

Bergman Bog & idé ApS har indgået aftale med Indeks Retail Butik A/S om køb af selskabets Bog & idé butik i Herlev, der fremover bliver en del af Bergman Bog & idé, som i forvejen driver Bog & idé butikker i Helsingør, Hørsholm, Skibby og Nexø.

Det skriver Bergman Bog & Idé i en pressemeddelelse.

- Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med Indeks Retail. Aftalen tilfører vores forretning ekstra styrke, og vi er glade for at kunne byde butikkens personale velkommen i vores virksomhed, siger Peter Bergman fra hovedkontoret i Jyllinge, hvor virksomheden har administration og lager.

- Købet sker som led i vores strategi om at kombinere det bedste fra B2B konceptet i Aktum A/S med det bedste fra vores butikskæde. Det betyder bl.a., at vi nu også i Herlev, hvor der er et rigtigt godt kundeunderlag, kan tilbyde vores professionelle løsninger og services til områdets virksomheder indenfor både forbrugsvarer og kontorforsyning i form af det bedste fra vores 2 verdener i Aktum og i Bog & idé, fortsætter han.

Indeks Retail Butik A/S er en del af Indeks Retail A/S koncernen, der er kædekontor for de fire frivillige kæder; Bog & idé, Bøger & papir, BOGhandleren og Legekæden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|