Sur smiley og bøde til Netto i Vanløse
Butikken skal betale 10.000 kroner i bøde for dårlig fødevarehåndtering.
Baggrunden er, at butikken har opbevaret letfordærvelige fødevarer ved alt for høje temperaturer.
- Når der er tale om letfordærvelige kødprodukter med temperaturer i det leje, sker der en voldsom vækst af sygdoms- og fordærvelsesfremkaldende bakterier, der kan gøre kunderne rigtig syge. Det er også derfor, der er blevet givet en bøde, fortæller Charlotte Kølln, sektionsleder ved Fødevarestyrelsen.
Netto undskylder over for kunderne.