23948sdkhjf

Byggekæde-ejer taber penge på møbler og kildevand

Kurt Daell fra Jem & Fix måtte igen give livreddende førstehjælp til Danish Bottling Company, viser nyt regnskab.
75-årige Kurt Daell, der er blevet milliardær på blandt andet Harald Nyborg og Jem & Fix, måtte nu igen træde til med en økonomisk hjælpende hånd til det kildevandsselskab, han tidligere har investeret i, skriver Jyllands-Posten.

Kurt Daell blev sammen med sin søn Erling Daell storaktionær i Danish Bottling Company i 2007, og siden har selskabet tabt 130 mio. kr.

I 2015 var underskuddet på 13 millioner kroner, viser et nyt regnskab, og det betød, at de to igen måtte redde selskabet ved at stille penge til rådighed.

Parret har desuden investeret i Daells Bolighus, der kom ud af 2015 med et rekordunderskud på 23,6 millioner kroner.

Også her måtte Daell-familien træde til med hjælp.

- Vi har investeret i Daells Bolighus med en relancering af bolighuset i Glostrup og åbningen af et nyt bolighus i Slagelse. Det viser, at vi har tænkt os at blive på markedet - og at vi tror på overskud på længere sigt, siger administrerende direktør Arne Gerlyng-Hansen fra Harald Nyborgkoncernen til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156