En række store europæiske virksomheder, heriblandt Coop i Danmark, har fået nok af at EU kommissionens nu er mere end to år forsinket i arbejdet med at vedtage kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende.
Den danske dagligvaregigant har derfor - sammen med Ikea, H&M, Skanska, Sveriges Byggindustrier og britiske Kingfisher - skrevet direkte til EU Kommissionens for at få sat stopper for brug af hormonsforstyrrende stoffer i dagligvarer.
Det fortæller Coop i en pressemeddelelse.
Der findes hormonforstyrrende stoffer i en række dagligdagsprodukter. Stofferne er lovlige, men er mistænkt for at medvirke til kræft, barnløshed, misdannelser og diabetes.