For fremtiden kommer de to konkurrenter Aldi og Netto til at ligge lige ved siden af hinanden i byen Sædding ved Esbjerg, skriver JydskeVestkysten Varde.
Plan- og Miljøudvalget har nemlig godkendt plangrundlaget, så Aldi kan sige farvel til sin nuværende placering på Tarphagevej og etablere en større butik på den modsatte side af vejen.
Den nye Aldi bliver på 1200 kvadratmeter, og der skal nedrives flere bygninger, før butikken kan bygges.