Tjæreborg Bageri ApS, selskabet bag bageriet i Tjæreborg, er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Esbjerg, skriver JydskeVestkysten Esbjerg.
Bageriet fortsætter under en ny ejer men med samme bagermester, nemlig Flemming Pedersen.
Han fortæller til avisen, at bageriets dårlige økonomi bunder i en gammel leveringsaftale til et firma, der ligeledes gik konkurs, hvilket kostede bageriet mange penge.
- Omstændighederne omkring det andet bageri har været medvirkende til den situation, vi er kommet i, fortæller Flemming Pedersen.