Lidl vil også sælge lokale varer
”En bid af Danmark” hedder en ny serie i den tyske discountkæde.
Under "En bid af Danmark", som serien hedder, findes bl.a. økologisk koldskål fra Øllingegaard, Lynghonning fra Nationalpark Thy, Økologisk ølandshvedemel og Manitoba hvedemel fra Aakirkeby, nummereret økologisk mousserende æble/pærevin og Æbleau hedvin fra Skærsøgaard, Bornholmersnaps fra Nexø, Fynsk rygeost fra Gundestrup Mejeri, Rapskim olie fra Bornhom med flere.
Foto med lokalt islæt pryder emballagerne og er specielt udvalgt til hvert enkelt produkt.
Lidl opfordrer kunderne til at tage et foto af deres yndlingsspot fra Danmark på Instagram og tagge det #enbidafdanmark for på den måde at være med i udvælgelsen af nye fotos til nye produkter.