23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Salget rykker sig ikke i de danske butikker

Detailsalget er uændret i maj, men er faldet lidt over de seneste tre måneder.

Det varme forår satte ikke meget gang i købelysten hos de danske forbrugere.

Både i april og maj lå det såkaldte detailomsætningsindeks, der illustrerer, hvordan det går med salget i de danske butikker, på 95,8.

Den uændrede strømpil for forbruget er dårligt nyt, lyder det fra økonomer.

- Selv om tallene korrigeres for sæsonudsving, skal vi være påpasselige med at sammenligne udviklingen måned for måned, da påskens placering spiller en del statistikker et pus i år.

- Men tallene bliver desværre ikke mere opløftende, hvis vi ser på de seneste tre måneders detailsalg i forhold til samme periode sidste år, siger Jens U. Hjarsbech,

økonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

Detailsalget er i den seneste tremåneders periode faldet med 0,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

- Der er altså ingen tvivl om, at detailhandlen har udviklet sig meget svagt igennem 2016. Vi ser en lignende tendens i dankortomsætningen, der har ligget mere eller mindre uændret i starten af 2016.

- Det er bekymrende, da privatforbruget igennem 2015 ellers var den eneste velfungerende vækstmotor i dansk økonomi, siger Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03