23948sdkhjf

EU truer med maximalpriser på pakkelevering

Kommissionen vil overvåge priser og leveringsbetingelser for pakker i tre år for at fremme nethandel over grænserne. Hvis ikke priserne falder, vil EU gennemføre et indgreb i 2019. Postselskaber protesterer
EU-kommissionen vil sætte gang i nethandel på tværs af grænserne i EU. Kun 37 pct. af alle nethandelssites i Europa tilbyder handel på tværs af landegrænser.

Den begrænsede nethandel på tværs af grænser skyldes bl.a ifølge EU-kommissionen, at priserne for levering af pakker er for høje.
Derfor vil EU nu overvåge markedet og pålægge pakke-distributører med mere end 50 ansatte at levere en række informationer om priser og leveringsbetingelser til de nationale myndigheder. Det fremgår af en EU-note til Erhvervs- og Europa-udvalgene i Folketinget.

På grundlag af disse oplysninger vil EU foretage offentlige prissammenligninger nationalt og på tværs af grænser,

Desuden skal de nationale postvæsener give private operatører adgang til de netværk de benytter sig af, når de leverer pakker over landegrænser.

Kommissionen foreslår hverken prisregulering for pakkeleveringer i EU eller en pligt til at levere varer til hele EU. Men Kommissionen nævner, at en øvre grænse for leveringspriser kan komme på tale, hvis blødere tiltag ikke hjælper på konkurrencen inden 2019.

De nye tiltag vækker dog langt fra glæde hos postselskaberne. Postselskabernes organisation PostEurop er utilfredse med at skulle dele fortrolige, kommercielle oplysninger om levering med nationale myndigheder.

EU-kommissionens tiltag omkring nethandle omfatter også det, som kommunen kalder antidiskriminatoriske tiltag, hvor man ikke må diskriminere kunder på baggrund af etnicitet eller geografi

Kommissionen foreslår, at forbrugere i andre EU-lande skal have samme adgang til at købe varer og tjenesteydelser, som lokale kunder, når der er tale om:

• Salg af et produkt uden levering. F.eks. hvis en dansker vil købe en vaskemaskine i Tyskland og selv vil køre ned for at hente den.
• Salg af tjenesteydelser, der leveres et specifikt fysisk sted. F.eks. hvis en dansker vil leje bil og sommerhus til ferien i Kroatien eller købe billetter til en koncert i Madrid eller til Disneyland i Paris.
• Salg af elektroniske tjenesteydelser. F.eks. hvis en dansker vil købe hosting af en hjemmeside, lagring af data, cloud tjenester ved et polsk firma. Kommissionen foreslår, at reglerne skal gælde allerede efter 6 måneder for de to første typer af salg, mens der for salg af elektroniske tjenesteydelser først skal være gældende fra midt i 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109