23948sdkhjf

Tørt krudt kan udløse urealistisk høje priser

2015 satte rekord med 40 opkøb og 19 exits hos de større danske kapitalfonde. Konkurrencen om de gode virksomheder er hård og fører ind i mellem til hektiske handler.
I 2015 var der en historisk høj aktivitet i dansk kapitalfonde, navnlig på opkøbssiden. 40 virksomheder blev købt op og 19 solgt.

Det fremgår en af opgørelse, som kapitalfondens forening, DVCA, netop har offentliggjort som en del af sin årsberetning. 36,5 mia. kr. lød den samlede opkøbspris på, og det er det højeste beløb siden finanskrisen indtraf.

Samtidig er især opkøbene ofte foretaget til høje priser, da der er intens konkurrence om de gode handler med industrielle købere.

Baggrunden for de stigende priser er dels stigende aktiekurser, som også smitter af på prisen på unoterede aktier.

Det andet forhold er den rekordlave rente. Investorerne ser sig om efter et større afkast og her er investeringer i virksomheder en oplagt mulighed.

Det har samtidig medført, at det er let for kapitalfonde at få indskud fra bl.a. pensionskasser.

Kapitalfondene har derfor en del ”tørt krudt”, som de skal have fyret af. Det har medført flere auktioner med høj konkurrence og forholdsvis kort tid til at vurdere virksomhedernes indtjeningspotentiale.

Det har givet nogle pressede salgsprocesser, og selv fonde med mange ressourcer har været nødt til at udvise en høj grad af disciplin for ikke at forkøbe sig.

Ikke alene er konkurrencen blandt kapitalfonde vokset, men de industrielle opkøbere står fortsat også stærkt og har rigelig likviditet til at foretage strategiske opkøb, hvis de kan opnå de nødvendige synergier.

Den voksende priskonkurrence gør det således afgørende for kapitalfondene at skabe operationelle forbedringer i de opkøbte virksomheder, for ellers bliver det vanskeligt at skabe et fornuftigt afkast.

Nogle vigtige kapitalfondsopkøb i 2015

Polaris’ køb af aktiemajoriteten i Mols-Linien
Axcels køb af Conscia
EQT’s køb af TOP-TOY og Nordic Aviation Capital,
FSN’s køb af Fitness World, Netcompany og EET Europarts,
3i’s køb af Esvagt
Maj Invest Equitys køb af Svendsen Sport

Nogle vigtie kapitalfonds-exit i 2015

EQT’s salg af NORD (det tidligere Kommunekemi),
Polaris’ salg af Hamlet Protein Altor og Goldman Sachs
FSN’s salg af HusCompagniet,
Axcels salg af TCM
Maj Invest Equitys salg af R2 Group og Novopan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095