23948sdkhjf

Adidas sagsøger Ecco

Adidas beskylder Ecco for at have kopieret virksomhedens striber. Ecco afviser.
Den danske skovirksomhed Ecco er i USA blevet stævnet af den store konkurrent Adidas, fortæller Jyllands-Posten.

Adidas mener, at Ecco har krænket virksomhedens berømte varemærke med de tre striber og forlanger, at Ecco trækker flere sko af markedet og betaler erstatning.

- Eccos handlinger demonstrerer en forsætlig, overlagt og ondsindet hensigt om at udnytte den goodwill, der er forbundet med det trestribede varemærke til stor og uoprettelig skade for Adidas, står der i stævningen sendt til en domstol i delstaten Oregon.

Ecco afviser at have overtrådt Adidas' rettigheder og mener ikke, at skoene kan forveksles.

Stævningen afslører desuden, at det ikke er de to virksomheders første tvist, og således er der indgået hidtil hemmeligholdte forlig mellem de to i både 2010 og 2013, afslører Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068